Vi er allerede begyndt at invitere AI'er ind i vores liv som venner, elskere, mentorer, terapeuter og lærere. Vi er nødt til at forberede os på det som forskere kalder »afhængighedsskabende intelligens«.

Undersøgelsen viser at 12% af alle chats er seksuelt rollespil, kun overgået af egentligt arbejde, dvs. udarbejdelse af ny tekst, med 32%.

De 12% anses for højt, da de undersøgte chats bleve censureret for ulovligt og seksuelt anstødeligt indhold inden de blev brugt i undersøgelsen — og desuden forbyder OpenAI's (ejerne af ChatGPT) brugspolitikker »seksuelt eksplicit eller suggestivt indhold«.

Hvorfor AI-selskab er så vanedannende

Hvor vanedannende platforme drevet af anbefalingssystemer end kan virke i dag, så er TikTok og dets konkurrenter stadig begrænset af at indholdet er skabt af mennesker.

Selv om der tidligere er blevet slået alarm om »afhængighed« af romaner, tv, internet, smartphones og sociale medier, er alle disse former for medier på samme måde begrænset af menneskelig kapacitet.

Generativ AI som ChatGPT er anderledes. Den kan uendeligt generere realistisk indhold på farten, optimeret til at passe til de præcise præferencer hos den der interagerer med den.

AI's tiltrækningskraft ligger i dens evne til at identificere vores ønsker og servere dem for os, når og hvordan vi ønsker det. AI har ingen egne præferencer eller personlighed, men afspejler i stedet det, som brugerne tror, den er - et fænomen, som forskere kalder »spytslikkeri«.

Undersøgelsen viser, at de, der opfatter eller ønsker, at en AI skal have omsorgsfulde motiver, vil bruge et sprog, der fremkalder netop denne adfærd. Det skaber et ekkokammer af hengivenhed, som truer med at blive ekstremt vanedannende. Hvorfor overhoved engagere sig i det at give og tage i samværet med en anden person, når vi bare kan tage? Gentagne interaktioner med »spytslikker«-selskab kan i sidste ende svække den del af os, der er i stand til at engagere os fuldt ud med andre mennesker, der har deres egne virkelige ønsker og drømme, hvilket fører til det, forskere kalder for »digital tilknytningsforstyrrelse«.

Regulering, skræmmekampagner og brandbeskatning

For at kunne håndtere den skade, som AI-selskab kan udgøre, er det nødvendigt med en grundig forståelse af deres økonomiske og psykologiske drivkræfter.

Det er ikke tilfældigt, at internetplatforme er vanedannende - bevidste designvalg, kendt som »mørke mønstre«, foretages for at maksimere brugernes engagement. Forskerne forventer, at lignende incitamenter i sidste ende vil skabe AI-selskab, der leverer hedonisme (opfattelsen af lyst og nydelse som det højeste i livet) som en service.

Tværfaglige undersøgelser, der bygger på forskning i »mørke mønstre« i sociale medier, er nødvendige for at forstå denne psykologiske dimension af AI. For eksempel viser forskning allerede, at folk er mere tilbøjelige til at engagere sig i AI'er, der efterligner mennesker, de beundrer, selv om de ved, at avataren er falsk.

Indtil man forstår disse drivkræfter bag AI-afhængighed, er det umuligt for forskere og politikere at skabe en effektive regulering. De foreslår at man i mellemtiden benytter sig af velkendte værktøjer som skræmmekampagner og brandbeskatning.