Tysklands deindustrialisering er begyndt
Flere og flere industrivirksomheder overvejer at forlade Tyskland, ifølge en ny undersøgelse. Dette fænomen er især udtalt blandt større virksomheder, og frustrationerne rettes mod den nuværende rød-grønne regering, som anses for ikke at have løst erhvervslivet vigtige problemer
Det tyske medie WELT rapporterer:
Tilliden til energipolitikken falder
Den tyske energipolitik ses som den største hindring. En ny undersøgelse fra Tysklands Handelskammer (DIHK), der har udspurgt næsten 3300 medlemsvirksomheder, viser, at mange overvejer at begrænse produktionen eller flytte deres aktiviteter udenlands.
Resultaterne fra årets »Energi-Omvendelses-Barometer« afslører, at tilliden til Tysklands energipolitik er blevet svækket. DIHKs næstformand, Achim Dercks, bemærkede, at mens virksomheder tidligere så muligheder i den grønne omstilling, er de nu mere opmærksomme på de risici det medfølger.
Særligt energikrævende virksomheder overvejer at begrænse produktionen eller flytte. 45 procent af virksomhederne med høje elomkostninger overvejer sådanne skridt – en stigning på syv procent fra sidste år. For større virksomheder med over 500 ansatte er tallet endnu højere; her planlægger 51 procent at tage tilsvarende skridt, op fra 43 procent sidste år. Disse virksomheder er ofte internationalt konkurrencedygtige, hvilket gør det lettere for dem at realisere flytteplaner.
En af verdens største kemikoncerner, BASF, nedlægger allerede arbejdspladser og anlæg i Tyskland - og investerer kraftigt i Kina i stedet.
En anonym kommentar fra en vesttysk industrivirksomhed opsummerer bekymringen: »Deindustrialiseringen af Tyskland er begyndt.«
Regeringens manglende tiltag kritiseres
Den rød-grønne tyske regering har for nylig præsenteret en plan for væksttiltag i lyset af svage økonomiske prognoser, men DIHKs næstformand kritiserer, at der ikke præsenteres bæredygtige løsninger på energiforsyning og energipriser »Den, der ikke har det på radaren, vil kun kunne se til, mens vores land deindustrialiseres.« sagde Dercks.
Han kritiserer også forbundskansler Olaf Scholz og økonomiminister Robert Habeck for at bagatellisere den alvorlige situation med deres kommentarer om faldende energipriser. Selvom forbrugerpriserne er faldet fra rekordniveauer under Ukraine-krigen, så er det ingen trøst for virksomheder som køber deres energi på terminsmarkedet. Der er priserne på elektricitet er stadig dobbelt så høje som før krisen, mens gaspriserne er fire til fem gange højere end i USA. »Sådanne sammenlignings-tricks bringer virksomhederne op i det røde felt.« sagde DIHK's næstformand.
54 procent af virksomhederne fortæller, at de er nødt til at investere mindre i deres kerneaktiviteter på grund af de høje energipriser. En fjerdedel har kun råd til at investere begrænset i klimasikring, og en femtedel må udsætte investeringer i forskning og udvikling.
Forslag til aktiviteter for at forbedre situationen
Flere virksomheder peger på, at bureaukrati og mangel på planlægning som forhindringer. Det er stadig uklart, hvor den brint som skal erstatte naturgassen i industrien, skal komme fra. Der er også tvivl om den såkaldte kraftværksstrategi »Uden kulkraft i 2030 – det tror ingen længere på, ikke engang de involverede parter,« sagde Dercks.
For at ændre situationen er det essentielt, at der er et mentalitetsskift, mener Dercks. »Virksomhederne har brug for et bæredygtigt perspektiv for en pålidelig og konkurrencedygtig energiforsyning.« 80 procent af virksomhederne kræver lavere skatter og afgifter på elektricitet.
DIHK har også præsenteret en liste med ti hurtige forslag til forbedringer, herunder at fremme udbygningen af elnettet for bedre udnyttelse af vedvarende energi og ændre støtten til vedvarende energikilder fra subsidier til investeringstilskud.
Undersøgelsen, der blev udført mellem 10. og 30. juni, repræsenterer en bred vifte af den tyske økonomi, med svar fra 3283 virksomheder, herunder 23 procent fra industrien. Svarene kom fra hele landet, hvilket giver et unikt indblik i bekymringerne i erhvervslivet.