Rusland bliver højindkomstland trods sanktioner

På trods af mange sanktioner har Rusland nu kvalificeret sig som et højindkomstland og er komme i samme gruppe som Danmark, ifølge Verdensbankens klassifikation

Af : Emma Poilievre  fredag den 2. august 2024

Præsident Putin takker sin kollega Ursula von der Leyden for sanktionerne (Collage stjernen.news)

Præsident Putin takker sin kollega Ursula von der Leyden for sanktionerne (Collage stjernen.news)

Hvert år den 1. juli opdaterer Verdensbanken, hvordan verdens økonomier klassificeres. De opdeler lande i fire grupper: lav indkomst, lav-middel, høj-middel og høj indkomst. Klassificeringen er baseret på bruttonationalindkomst pr. indbygger (BNI).

I årets rapport fremgår det, at Ruslands økonomi er vokset, hvilket har gjort, at landet er rykket op fra kategorien høj-middel til høj indkomst med en BNI på $14,250 og er derfor i samme gruppe som Danmark. Denne stigning skyldes i høj grad den »krigsøkonomi«, der har løftet landet.

Vi har indefrosset russiske midler, tusindvis af virksomheder har forladt landet. Det russiske militær tager dele ud af vaskemaskiner og opvaskemaskiner, fordi de ikke har halvledere. Den russiske industri er i knæ. Det er Kreml, der har bragt den russiske økonomi i en så vanskelig situation. Jeg vil gerne gøre det klart, at sanktionerne er kommet for at blive, og at vi ikke vil give slip på dem.

— EU præsident Ursula von der Leyen i Europa-Parlamentet, september 2022

Den militære sektor og øget handel har været med til at styrke den russiske økonomi, selvom de internationale sanktioner stadig er en hindring. Ifølge Verdensbankens analyse er handelen steget med 6,8 procent, den finansielle sektor med 8,7 procent, og byggebranchen med 6,6 procent. Som resultat heraf er Ruslands reelle BNP steget med 3,6 procent, nominelt BNP med 10,9 procent, og BNI pr. indbygger med 11,2 procent.

Ukraine har også gjort fremskridt og er steget fra lav-middel til høj-middel indkomststatus. Dette er sket takket være »vestlig hjælp«, og landet formåede at styrke sin økonomi, efter at den tidligere havde lidt et fald på 28,8 procent. Ukraines reelle BNP voksede med 5,3 procent, mens BNI steg med 18,5 procent, og byggebranchen voksede med 24,6 procent som følge af genopbygningen efter krigen.

Dog advarer Verdensbanken om, at den økonomiske vækst i Ukraine er tæt forbundet med en befolkningstilbagegang på 15 procent, som er et resultat af »flygtningestrømme« og tab af liv under konflikten.

▲ Nyere
▼ Ældre