Megadonorer vil have Joe Biden fjernet fra stemmesedlen
Den tydelige panik blandt demokratiske megadonorer efter TV-debatten 27. juni mellem Joe Biden og Donald Trump, viser hvem der egentlig har magten, ikke kun i Amerika, men også EU og Danmark.
Det ikke-så-Demokratiske Parti slog en ring om Biden i maj 2023 da de gjorde ham urørlig ved at nominere ham som præsidentkandidat, uden demokratisk afstemning på det Demokratiske Nationale Konvent (DNC), uden modkadidater og uden nogen som helst demokratisk debat i bedste Sovjet-stil.
New York Times 1. juli Vejen til en krise: Hvordan demokraterne lod Biden blive nominert igen
Biden er omgivet af en snæver kreds af mangeårige hjælpere og familiemedlemmer, som har opmuntret ham til at søge endnu en periode. Men interviews med partiets topstrateger, embedsmænd og folk tæt på demokrater, der ses som mulige præsidentkandidater, tyder på, at partilederne i lige så høj grad blev lullet ind i selvtilfredshed eller presset til at træde i karakter på afgørende tidspunkter, hvor de kunne have overtalt Biden til at træde til side.
På vigtige tidspunkter blev de, der forsøgte at slå alarm om Bidens potentielle svagheder - blandt dem David Axelrod, Obamas chefstrateg, og James Carville, som var med til at vælge Bill Clinton i 1992 - overfuset af demokraterne, ofte i den brutale uenighed på sociale medier som X, og skældt ud af Bidens topmedarbejdere for at være illoyale.
Så begyndte de mega rige og magfulde demokratiske donere at røre på sig for første gang siden nominering, af frygt for at Donald Trump vil vinde valget. Der er fuldstændig ligeglade med den demokratiske proces og hvad de registrerede medlemmer af det demokratiske parti har bestemt. Det er disse megarige og -magfulde mennesker der har magten, det er dem der betaler for det. Det samme gør sig naturligvis også gældende for det republikanske parti, det har de også magten over.
Her får vi virkelig indblik i hvordan det foregår, takke være New York Times stålende rapportage.
New York Times 29. juni Store demokratiske donorer spørger sig selv: Hvad skal vi gøre med Biden?
Det Demokratiske Partis altid nervøse donorklasse faldt fredag ned i dyb uro, da nogle af de rigeste mennesker i USA beklagede sig over præsident Bidens svage debatpræstation og spekulerede på, hvad de i givet fald kunne gøre for at ændre valgets gang.
Der var drøftelser med politiske rådgivere om obskure regler, ifølge hvilke Biden kunne blive fjernet fra kandidatlisten mod sin vilje og erstattet på eller før Demokraternes nationale konvent, ifølge en person med kendskab til bestræbelserne.
I Silicon Valley ringede, sms'ede og e-mailede en gruppe megadonorer, herunder Ron Conway og Laurene Powell Jobs [Steve Jobs enke, grundlæggeren af Apple], til hinanden om en situation, som de beskrev som en mulig katastrofe. Donorerne spekulerede på, hvem i Biden-folden de kunne kontakte for at få fat i Jill Biden, førstedamen, som til gengæld kunne overtale sin mand til ikke at stille op, ifølge en person med kendskab til samtalerne.
En donor fra Silicon Valley, som havde planlagt at være vært for en intim fundraiser med Biden til sommer, besluttede ikke at gennemføre mødet på grund af [TV-]debatten, ifølge en person, der fik det at vide direkte af den potentielle vært. En anden stor californisk donor forlod en debatfest tidligt og sendte en e-mail til en ven med emnefeltet: "Total katastrofe", ifølge en kopi af e-mailen.
Krisen i donorklassen - beskrevet i interviews med næsten to dusin donorer og fundraisere, hvoraf mange insisterede på anonymitet for at diskutere deres private samtaler - kunne ikke komme på et værre tidspunkt for Biden. Tidligere præsident Donald J. Trump har overgået ham i hver af de sidste to måneder, hvilket har udslettet præsidentens engang så store økonomiske fordel og åbnet en fordel for ham selv.
New York Times 3. juli Store donorer vender sig mod Biden. I al stilhed.
Sent tirsdag overvågede partiets pengestærke klasse nøje resultaterne af meningsmålingerne efter debatten og de valgte demokraters positionering for tegn på, at støtten til Biden var ved at krakelere.
Ved en morgenmad fredag morgen på Hotel Jerome i Aspen, Colorado, hvor næsten 50 demokratiske donorer var samlet til et planlagt møde indkaldt af super-PAC'en American Bridge, bad en person publikum om at række hånden op for at vise, hvor mange der mente, at Biden burde træde til side. Næsten alle i lokalet rakte hånden op, ifølge to personer, der var til stede.
Super PACs er politiske aktionskomiteer, der lovligt kan indsamle og bruge ubegrænsede beløb til at påvirke et valg.
På en privat e-mail-liste med medlemmer af et andet liberalt donorkollektiv kaldet Way to Win udtrykte deltagerne frustration over, at Det Demokratiske Parti havde slået ring om Biden, og opfordrede til, at vicepræsident Kamala Harris blev overvejet som førstevalg.
En lille privat online-undersøgelse, der blev udsendt efter debatten til liberale donorer og deres rådgivere, viste, at mere end 70 procent af de adspurgte tilkendegav, at de var "klar til at udforske plan B".
Tirsdag var både American Bridge og Democracy Alliance værter for opkald til donorer, der var bekymrede over situationen. Af de mere end et dusin donorer, der deltog i Bridge-opkaldet, var der ifølge en deltager kun én, der argumenterede for, at partiet skulle holde fast i Biden. Andre udtrykte ønske om at komme videre.
[TV-]Debatten har især splittet demokratiske donorgrupper, som typisk er ret harmoniske. Hos Way to Win, et donorsamarbejde, der blev grundlagt, da modstanden i Trump-æraen var på sit højeste, har organisationens ledere udråbt Harris som en potentiel afløser for Biden.
Jen Fernandez Ancona, en af gruppens grundlæggere, understregede Harris' valgbarhed over for allierede i en intern e-mailkæde, som The [New York] Times har gennemgået: "Jeg tror absolut, at vi kan gøre det med Harris øverst på listen og et godt valg af vicepræsident."