Hvad er Metadata? Og hvorfor er det vigtigt at vide?

En enkelt ikke-teknisk forklaring for almindelige mennesker. Hvis du bruger internettet til hverdag og synes at internet-overvågning er ulækkert, så bør du lige læse med her

Af : Kai Hermansen  lørdag den 6. juli 2024

En pakkes metadata når den transporteres. Sådan ser metadata også ud på internettet, fordi data transporteres i små elektroniske pakker. Men på internettet kan alle se dine metadata (Illustration TNT)

En pakkes metadata når den transporteres. Sådan ser metadata også ud på internettet, fordi data transporteres i små elektroniske pakker. Men på internettet kan alle se dine metadata (Illustration TNT)

Data på internettet bliver transporteret fra afsender til modtager i, helt bogstavlig, små elektroniske pakker. Derfor kan internet-kommunikation direkte sammenlignes med, når du sender eller modtager en almindelig pakke med fx. GLS, DAO eller Postnord.

Lad os sige at du køber noget sexlegetøj, eller noget andet som du ønsker helst skal foregå diskret, og du ønsker at få det tilsendt med Postnord. Så foregår det på den her måde:

Sexbutikken kommer dit sexlegetøj i en pakke og lukker den med pakke-tape. Pakke-tapen kan sammenlignes med kryptering. Der er ingen andre end dig og sexbutikken der nøjagtigt ved hvad der er i pakken.

Sexbutikken sætter en label på pakken beder Postnord om at hente pakken. Informationen på labelen kan sammenlignes med metadata.

Postnord kender nu pakkens størrelse, vægt, unikke stregkode, navn og adresse på sexbutikken og dig, hvor hurtig du gerne vil have pakken og hvor meget den cirka er værd.

Alle der håndterer din pakke kan læse pakke-labelen og vil kende disse metadata, indtil du selv står med pakken i hånden.

Man kan udlede mange ting ud fra metadata, og hvad ville din nabo ikke tænke hvis Postnord havde smidt pakken på din dørmåtte fordi du ikke var hjemme?

Det er også sådan det foregår på internettet. Men der sender og modtager du pakker i millionvis, som bliver håndteret af forskellige pakketransportører, hvoraf de fleste gemmer og sælger metadata på det åbne marked, hvor enhver kan købe det.

Hvordan undgår man at lække metadata?

Det korte af det lange er, som almindelig bruger kan man ikke helt undgå det.

Det ideelle ville jo være hvis en af dine pakketransportører i transportkæden skjulte dine metadata, altså tog den pakke som du sender, putter den i anden pakken og sender den videre på dine vegne med en ny label. Og selvfølgelig det modsatte når du skal modtage en pakke. Men det kræver at pakketransportøren er troværdig.

VPN

Du kunne selvfølgelig bruge en VPN-service, det er nogenlunde det samme der sker som beskrevet i ovenstående, og effekten er helt den samme. Problemet er bare at VPN-serviceudbydere tjener deres penge på at gemme og sælge dine metadata, selv om de lover det modsatte, muligvis ikke alle, men de fleste.

Læs også VPN-tjenester scammer deres kunder

TOR

TOR er et netværk af pakketransportører, og din pakke bliver ompakket mindst to gange af to forskellige pakketransportører, det sikrer at den ene kun kender afsender og den anden kender kun modtager.

TOR er et fint men lidt kompliceret system, uegnet for den almindelige bruger. Det er gratis, men også langsomt, så du kan ikke bruge det til streaming og andre moderne bekvemligheder.

På grund af TORs popularitet, så er der en også del statslige pakketransportører på netværket, de gemmer, sælger eller bytter dine metadata med andre statslige tjenester.

Metadata-fri messenger

Vi har før gennemgået forskellige alternativer til Telegram, Signal, WhatsApp, iMessage, Instagram chat, Facebook Messenger osv.

Læs også Bedste chat og messenger apps i 2024 for den privatlivsbevidste forbruger

Her står især messenger-appen Session ud som en af de bedste til at beskytte mod at lække metadata, netop med et netværk af pakketransportører.

▲ Nyere
▼ Ældre