Legoland udstiller dansk kultur, og det gør ondt
Vi undersøger hvad det helt præcist er, der gør ondt på os danskere når vi bliver mødt med åbenlys forskelbehandling, og hvorfor? Svaret er nemlig ikke det som du forventer og det vil overraske dig
»Hvorfor må vi springe over i køen?«, spurgte en dreng i Legoland. Ronni Lundegaard overhørte farens svar: »Fordi vi har flere penge«, og det blev han meget forarget over. Ronni skyndte sig hjem og skrev et vredt læserbrev som det nu hører sig til i den slags situationer.
Episoden kom frem i medierne i sidste uge fordi Ronni var ikke den eneste der blev forarget, det er nemlig noget som gør ondt dybt nede i den danske folkesjæl.
I Legoland kan man tilkøbe »Reserve and Ride«, hvor kan stille sig i køen virtuelt og lave andre ting imens eller springe køen helt over. Det fungere nogenlunde på samme måde som Disney's »FastTrack« produkt.
I et debatindlæg, udgivet i flere aviser denne uge, kritiserer Ronni Legoland for at gøre børn opmærksomme på ulighed:
De her børn oplever, at børn ikke er lige, og det har jeg det stramt med
Altså Ronnis problem er at hans, og alle andre danske børn der besøger Legoland, mærker ulighed på deres egen krop. Det burde være forbudt synes Ronni:
Vi bør ikke acceptere, at der gøres så åbenlyst forskel på børn i et land som vores.
Med andre ord, Ronni mener det er noget som kun burde foregå i udlandet hvor de ikke har demokrati og en kultur der er så avanceret som her i Danmark.
Den skarpsindige og altid vittige politiske influenza'er Anders Heide Mortensen fra mediet Finans, læser os danske grødbønder helt præcist:
Det er dansk kultur, at børn behandles ens, når de er en del af en gruppe eller en kø. Det er ikke legitimt at mase eller købe sig foran. Det regnes ikke for acceptabelt at udsætte seks-otteårige børn for åbenlys forskelsbehandling. Ikke i Danmark.
Ordert »åbenlys« er nøglen til at forstå hvorfor det gør ondt dybt nede i den danske folkesjæl. Det er fordi forskelsbehandlingen foregår åbenlyst. Det ville straks stille sig helt anderledes hvis det foregik i det skjulte. Hvad øjnene ikke kan se — kan man ikke gøre noget ved.
Hvis man som barn ikke ser eller oplever ulighed og uretfærdighed, så vokser man op som Ronni, ude af stand til at forklare sine egne børn, hvorfor de ikke selv kan springe køen over.
Derfor bør alle danske børn selv opleve ulighed og uretfærdighed på deres egen krop, så de kan gøre noget ved det når de bliver voksne.
Og det er selv samme grund til at børn bevidst bliver skærmet fra ulighed og uretfærdighed under hele deres opvækst. De får fortalt at det kun er noget der foregår i udlandet, og at de derfor skal være stolte og taknemlige for at de bor i et land som Danmark. Den løgn følger så med dem ind i deres voksenliv.
Lad os takke Legolands ejere, den britisk koncern Merlin Entertainment med kapitalfondene Blackstone og CVC som med-aktionærer, for at gøre det tydeligt for danskerne at der er nogen der er mere lige end andre, også i lille Danmark.