Labour ønsker »nulstilling« af forholdet mellem Storbritannien og EU
Storbritanniens nye premierminister taler om »nulstilling med Europa«, hvilket dækker over et ønske om at sælge Storbritannien ud i smug og acceptere Bruxelles' regler ad bagdøren.
Storbrittaniens nye premierminister Keir Starmer var 18. juli 2024 vært for det fjerde møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC). EPC er et forum for europæiske ledere, som Emmanuel Macron har skabt. Det mødes to gange om året for at »behandle spørgsmål af fælles interesse«. Der deltog omkring 50 embedsmænd på det seneste møde.
Storbritanniens nye premierminister Starmer er medlem af partiet Labour, som er det britiske svar på socialdemokratiet. Starmer lovede at »affyre startskuddet« til at etablere tættere relationer med EU. Med andre ord: At sælge Storbritannien ud i smug og acceptere Bruxelles' regler ad bagdøren.
Starmer har været åben om sin hensigt om at bruge dette møde til at lancere Storbritanniens »nulstilling med Europa«, som - i hvert fald indtil videre - fokuserer på samarbejde om illegal migration og støtte til at fortsætte krigen i Ukraine. Starmer har endnu ikke offentliggjort, i hvilket omfang det vil betyde, at han accepterer regler, der er fastsat af Bruxelles og Strasbourg.
Europæisk sikkerhed står øverst på min regerings udenrigs- og forsvarsprioriteter.
Vi kan kun sikre vores grænser, skabe økonomisk vækst og forsvare vores [elitære] demokratier, hvis vi arbejder sammen.
Det er på tide at nulstille vores forhold til Europa.
-- Keir Starmer (@Keir_Starmer) 18. juli 2024
Starmer, som tidligere har støttet en ny folkeafstemning om EU-medlemskab og aktivt forsøgt at omstøde Brexit i 2016, er nu fast besluttet på at genoprette båndene til EU. Labour har altid ønsket at knytte Storbritannien tættere til EU, trods folkets klare nej til unionen i Brexit-afstemningen. Hans vage løfter om at samarbejde om migration og støtte til at fortsætte krigen i Ukraine kan meget vel ende med, at Storbritannien igen bliver underlagt EU's regler og reguleringer.
Situation minder om Danmarks erfaringer med Maastricht-traktaten. I 1992 stemte danskerne nej til EU, men eliten i København insisterede på en ny afstemning, hvorefter man forhandlede Edinburgh-aftalen og fik danskerne til at stemme ja i 1993. Det var et klart eksempel på, hvordan den politiske elite tilsidesatte folkets vilje for at fremme deres egne EU-venlige dagsordener.
På samme måde risikerer britiske vælgere nu, at Starmer og Labour ignorerer deres oprindelige beslutning om at forlade EU og i stedet arbejder hen imod en snigende tilslutning til Bruxelles' reguleringsapparat. Det er et tydeligt bevis på, hvordan de politiske eliter prioriterer deres egne interesser over folkets vilje.
Kun få dage efter denne måneds parlamentsvalg, hvor Labour vandt et stort parlamentarisk flertal uden folkelig opbakning, afslørede EU-kilder, at Bruxelles ville kræve, at Storbritannien lempede sine grænser til unionen som modydelse for en genforhandlet Brexit-aftale.