Vi fortsætter vores lille portrætserie af gode mennesker der er blevet ofre for deres egen selvfedhed.

Læs også Dansk EU embedsmand AFSLØRER ALT

De er overbevist om at de er så meget bedre end alle os andre, og hvis vi ikke kan forstå det, så bruger de gerne hårdføre metoder, i den gode sags tjeneste, for at få os overbevist.

Der er især to ting de elsker, at prale med deres bedrifter og beskylde andre for ting de selv gør. Det foregår oftest i fuld offentlighed på internettet, der hvor flest mennesker nemt kan se hvor gode de er.

Som fx. i denne artikel fra medlemsbladet for medarbejdere i statsvenlige medier »Journalisten«. Artiklen er en såkaldt »puff-piece«, en journalistisk form for opblæstehed; en artikel med overdreven ros, der ignorerer eller bagatelliserer modsatte synspunkter eller beviser på det modsatte.

I artiklen gør militæranalytiker Jeanette Serritzlev fra Forsvaret rede for hvordan påvirkning og informationskrig, også bare kaldet propaganda, rettet mod danske borgere, er med til at sikre Ukraine en lind strøm af våben og udstyr som vil lede den heltmodige Zelenskyj til en sejr over Rusland.

Serritzlev er så høj på sin egen selvfedhed at hun helt glemmer at lægge skjul på sin foragt for almindelige danskere, og lyver så stærkt som en hest kan rende.

Her er en indrømmelse at Forsvaret og NATO udøver påvirkningsvirksomhed rettet mod egne borgere, oprigtig tak for det:

»Vi er faktisk ”bedre” i Vesten. Ikke at vi ikke deltager i informationskrigen«

Så fortsætter Serritzlev med at fortælle den første løgn:

»men løgn og desinformation er ikke et våben, vi strategisk set baserer os på.«

At udelade relevant sammenhæng og fakta er også at lyve. Vesten forstod udenmærket godt hvad der skete her:

»Ukraine blev overfaldet i 2014 [Ruslands annektering af Krim halvøen], men de nåede aldrig ud med det budskab, og i Vesten sad vi og forstod ikke rigtigt, hvad der skete.«

Ruslands annektering af Krim halvøen var et direkte resultat af den amerikanske efterretningstjeneste CIA's statskup mod den daværende demokratisk valgte ukrainske præsident.

»For hvis NATO i sin kommunikation bliver taget i at lyve, så er der en hær af frie internationale medier, som vil gå op imod det«

Serritzlev ved udenmærket godt at der ikke findes »frie medier« i den vestlige verden, medierne har samarbejdet med stater siden anden verdenskrig. Og nu er samarbejdet endda gjort lovpligtigt. Så NATO og alle andre kan risikofrit lyve som de har lyst.

Læs også Staten søger agenter til internetcensur

I det hele taget så udelader Serritzlev at fortælle grunden til at hun overhovedet har et job i dag er, NATO har gjort det modsatte, i tredive år, af hvad de lovede, ikke at udvide som meget »som en tomme østpå« mod at Rusland tillod tysklands genforening i 1990.

For at opsummere den opblæste artikel, Serritzlev fortæller, i snørklede vendinger, censur er godt fordi danskerne er for dumme til selv at skille snot fra sandhed. Danskerne må kun høre sandheden fra statsgodkendte eksperter som hende selv, og det er en dårlig ting at tvivle på dem eller stille spørgsmål.

Danskerne er ikke så dumme som Serritzlev tror, vi har bare ingen andre muligheder. Derfor kan folk som som Serritzlev tillade sig at pisse på almindelige mennesker og sige at de lugter.

Læs også Har du frit valg ved frie valg?

Foragten for almindelige danskere fortsætter i Politica, et tidsskrift hvor selvfede mennesker kan bekræfte hinanden i at »politisk videnskab« er en videnskab, ikke bare et studie. Hvis noget skal have tilføjet ordet »videnskab« for at gøre det til en videnskab, så er det ikke en videnskab. Se bare fysik, kemi, biologi og matematik, det klarer sig fint uden.

Her omtaler hun danskerne som en befolkning hvis hjerner skal vaccineres mod forkert information.

»vaccinere en [den danske] befolkning mod fremmed påvirkning«

Uden tvivl burde det også foregå ved tvang, når vaccinen er klar til udrulning, EU har jo allerede erklæret en »infodemi«.

Serritzlevs indlæg i Politica er i øvrigt et fint eksempel på hvorfor politik netop ikke er videnskab. Indlægget ligner mere et »puff-piece« skrevet af Serritzlev om Serritzlev, overdrysset med lidt videnskabelige buzzwords.