Dansk EU embedsmand AFSLØRER ALT
Den danske chefkonsulent ved EU's fælles udenrigstjeneste, Søren Liborius, afslører hvordan EU's påvirkningsapparat er lykkedes med at overbevise danskerne om at de lever i et frit demokrati, selv om det modsatte er tilfældet
Vi starter her en lille portrætserie af gode mennesker der er blevet ofre for deres egen selvfedhed.
De er overbevist om at de er så meget bedre end alle os andre, og hvis vi ikke kan forstå det, så bruger de gerne hårdføre metoder, i den gode sags tjeneste, for at få os overbevist.
Der er især to ting de elsker, at prale med deres bedrifter og beskylde andre for ting de selv gør. Det foregår oftest i fuld offentlighed på internettet, der hvor flest mennesker nemt kan se hvor gode de er.
Som fx. i denne artikel fra det statslige massepåvirkningsorgan TV2.
Chefkonsulent ved EU's fælles udenrigstjeneste, Søren Liborius, udtaler:
Påvirkningskampagner er the long game. Hvis man oversvømmer medielandskabet og folks newsfeed længe nok, så flytter det altså dagsordenen.
Han har absolut ret, det er lige præcis sådan at propaganda, eller Public Relations som det hedder i dag, fungerer helt grundlæggende. Gentag en løgn længe nok, så bliver den til en sandhed alle tror på.
Liborius' problem er bare at han også lyver ved udeladelse af vigtigt fakta, han fortæller ikke hele sandheden. Problemet er også at TV2 journalisten gør et fantastisk godt job, hun stiller nemlig ikke relevante kritiske spørgsmål.
Der er ingen tvivl om at Rusland bedriver påvirkningsvirksomhed, men der er heller ingen tvivl om at Staten og EU også bedriver en massiv påvirkningsvirksomhed mod deres egen borgere. Det sidstnævnte er komplet undladt i artiklen.
TV2's artikel har til formål at påvirke den offentlige mening, ved at præsentere forudindtagede oplysninger og undlade relevante oplysninger på en måde, der får artiklen til at virke objektiv og sandfærdig.
TV2 journalisten fortsætter:
Hans [Liborius'] tolkning er, at det [relativt lav russisk påvirkningaktivitet i Danmark] blandt andet skyldes danskernes relativt høje tillid til myndighederne. Og at det danske medielandskab stadig er præget af en stor del lødige medier.
Hvad Liborius siger her med største selvtilfredshed er, at han betragter de fleste danskere som dumme klokkefår der blindt tror på det de får serveret af politikerne. Og at størstedelen af danske medier er finansieret af Staten eller samarbejder beredvilligt med Staten.
Læs også Staten søger agenter til internetcensur
At han har den frækhed at sige sådan noget tyder ikke alene på en overdreven selvtillid, men også at han i hvert fald har ret i den sidste påstand. Den første påstand er dog modsagt af meningsmålinger, danskerne er nemlig ikke så dumme endda, de har bare ikke noget andet valg.
Læs også Har du frit valg ved frie valg?
Liborius fortsætter:
Det trælse ved desinformation er, at det æder tid og opmærksomhed fra den debat, vi burde have om vores egne lødige valgkampsemner.
Her taler han som en bedrevidende faderfigur, der er røvtræt at børnene bare larmer og skændes, de uvorne unger skulle hellere holde deres mund og være stille mens de voksne snakker om rigtigt vigtige ting.
Liborius skulle hellere bare være helt ærlig, det ville klæde ham bedre, og sige det er et uundgåeligt faktum at alle stater bedriver påvirkningsvirksomhed i en eller anden grad. Statspropaganda bliver kun et problem, hvis det kun er den ene side, der får lov til at sige noget. Men hvis han sagde det så ville folk jo begynde at tænke over det.
I det hele taget er artiklen bare dum og tåbelig statspropaganda, budskabet er, hvis du udviser mistillid til de regerende politikere, så er det fordi du selv er for dum og lytter til russernes propaganda, eller også er du bare en Putin-agent.