Danmark fortsætter afvikling af landbrug frem til 2045
Hvad betyder landbrugets nye grønne treparts-aftale for almindelige mennesker? Danmark fortsætter med at flytte »miljø- og klimabelastning« til tredielande og øge afhængigheden af fødevareimport
Den nye grønne treparts-aftale er en politisk aftale. Det betyder at aftaleparternes personlige politiske ambitioner har vejet tungest i forhandlingerne - ikke hensynet til almindelige menneskers sikkerhed, økonomi, sund fornuft eller videnskabelige fakta.
Mindre landbrug - mere skov og »natur«
Her er det korte af det lange i den nye grønne treparts-aftale:
-
Frem til 2045 skal Danmark have mere skov og »natur«, et areal svarende til Fyn, det skal reducere kvælstofudledning (CO2) og være med til at redde verden.
-
Målet skal opnås med mere bureaukrati, afgifter og teknologi, det vil tvinge flere landmænd til at opgive erhvervet, så Staten kan opkøbe deres jord billigt for at omdanne den til skov og »natur«.
Ifølge aftalen skal omkring 400.000 hektar, hvilket svarer til 15 procent af Danmarks landbrugsjord, tages ud af drift.
»Hele øvelsen går ud på at omdanne intensivt dyrkede marker til skov« siger Stiig Markager, professor i havmiljø ved Aarhus Universitet.
Læs også Mythbusters: Danmark er et landbrugsland
De ansvarlige for den fortsatte tragedie er: Regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
Mindre landbrug - mindre fødevaresikkerhed
Prøv selv lige at se på fødevarer i glas og dåser i dit supermarked allerede i dag. Der står oftest at oprindelsen er »EU og ikke-EU«, hvilket er en politisk forskønnelse af »der på jordkloden hvor det er billigst«. Det vil sige, fødevareprodutionen og dermed kvælstofudledningen er flyttet til udlandet, det samme er kvælstofudledningen for den lange transport til Danmark.
Normale mennesker ved de har brug for mad for at overleve, derfor bliver de stærkt bekymret når deres madkilde flyttes længere og længere væk. Det er stik imod enhver kendt overlevelses-praksis som har fungeret for mennesker i tusinder af år.
Alene den ofte månedslange transporttid gør, at en pludselig hungerkrise ikke er noget der kan løses af myndighederne på tre døgn, selv om Beredskabsstyrelsen mener det er mere end rigeligt: »Tre dage giver myndighederne tid til at arbejde på at normalisere situationen og hjælpe der, hvor behovet er størst«.
Myndighedernes selvfedhed er lige så imponerende som deres forventninger er urealistiske, og det er aldeles usundt for almindelige borgeres fødevaresikkerhed.
Den statslige selvmords-kult
Vi er alle medlemmer, nogen ufrivilligt og resten uvidende, af den statslige selvmords-kult, der er bedre kendt under navnet globalisering.
Den grønne treparts-aftale passer fantastisk fint ind i statens globaliserings-strategi, som blev grundlagt for over tyve år siden og som vi stadig lider under i dag.
I 2003 prædikede den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen med opsmøgede ærmer, at »Danmark skal være et videnssamfund«, hvor alle danskere sidder foran en computerskærm og lever af at være kloge. Det skulle sikre Danmark en førerposition i en globaliseret verden.
Så kunne den afskyelige produktionen foregå der hvor danskerne hverken kunne se, lugte eller høre den og samtidigt nyde godt af den - køre rundt i store elbiler, spise oksebøffer, drikke rødvin, og samtidigt bekræfte hinanden i deres egen klogskab og godhed - imens verden omkring dem står i flammer.
Det er et af de få løfter som vores politikere har overholdt, for det gør borgerne medafhængige. Et adfærdsmønster der ofte opleves når man lever i et forhold med en psykopat eller anden misbruger - i dette tilfælde politikere.
Fogh Rasmussen blev som bekendt senere NATOs generalsekretær, og lever nu af at sprede pro-krigspropaganda over hele verden i sit firma Rasmussen Global og hans organisation med det misvisende navn Alliance of Democracies.
Krig er forøvrigt en process hvormed man kan reducere befolkningen og dermed også reducere »miljø- og klimabelastning«. Det kunne være en forklaring på hvorfor der er så mange fortalere for krig i disse dage.