Uvidende svenskere siger JA til amerikanske atomvåben

Sverige sagde i går IKKE nej til amerikanske atomvåben på svensk jord, da de godkendte Baseaftalen, eller DCA-aftalen som den også kaldes. Danmark, Norge, og Findland har forbehold i deres egne aftaler som forbyder amerikanske atomvåben

Af : Kai Hermansen  torsdag den 20. juni 2024

Uvidende svenskere på Drottningatan i Stockholm (Billedecitat [youtube](https://www.youtube.com/watch?v=CAE1rhmdW5c))

Uvidende svenskere på Drottningatan i Stockholm (Billedecitat youtube)

Det svenske parlament, Riksdagen, har vedtaget en lov, der giver USA’s militær adgang til 17 baser i Sverige. Seks af Riksdagens partier stemte for aftalen, også det nationale Sverigedemokraterne – kun Vänsterpartiet og Miljöpartiet stemte imod.

DCA-aftalen omfatter amerikas ret til at benytte 17 svenske fly- og flådebaser samt baser for landsoldater fordelt over Sverige. USA får ret til at udstationere både civilt og militært personale samt atomvåben, ligesom de kan gennemføre militære øvelser. Der er endnu ikke tale om at bygge nye amerikanske baser.

3 ud af 4 svenskere er totalt uvidende

Novus har gennemført en meningsmåling på vegne af Sveriges Fredsråd, som er en paraplyorganisation for forskellige fredsorganisationer i Sverige. Undersøgelsen viser, at den svenske befolkning er totalt uoplyste og uvidende om Baseaftalen DCA.

76 % af den svenske befolkning ved overhovedet ikke hvad DCA er. Kun 14 % siger, at de ved, hvad aftalen er, mens 10 % er usikre.

Det er hvad demokrati betyder i dag, man holder en befolkning i nærmest total uvidenhed, fodrer dem kun de informationer de har brug for at træffe de »rigtige« beslutninger. Den slags manipulation foregår ikke kun i Sverige, det samme foregår i Danmark og resten af EU.

Læs også Har du frit valg ved frie valg?

USA is A-OK siger den svenske regering

Den svenske regering mener, at Sveriges holdning om ikke at tillade atomvåben på svensk jord i fredstid er velkendt og er blevet respekteret, og derfor vil Amerika selvfølgelig også respektere den.

I krigstid er det en anden sag. For nylig udtalte statsminister Ulf Kristersson, at spørgsmålet om atomvåben i en sådan situation kan blive taget op til fornyet overvejelse.

Det svenske medie samnytt rapporterer at socialdemokraternes forsvarsordfører Peter Hultqvist ikke tror, at Amerika vil placere atomvåben i Sverige, når aftalen træder i kraft. Der er ikke nogen krav om atomvåben i aftalen og han har aldrig deltaget i samtaler, hvor nogen har krævet. Han mener det er garanti nok, derfor behøver Sverige ikke samme skriftlige garanti som Danmark, Norge, og Finland har fået i deres aftaler.

Den almindelige borger vil måske undre sig over, siden amerikanerne åbenbart ikke vil placere atomvåben i Sverige og altid vil respektere det, så hvorfor ikke bare få det på skrift?

Aftalen er også kontroversiel, blandt andet fordi det amerikansk personel, både civilt og militært, ikke er omfattet af svensk lovgivning, men amerikansk. Amerikanske militære fly, fartøjer og køretøjer vil frit kunne bevæge sig rundt i Sverige, og de svenske myndigheder har ikke ret til at kontrollere dem uden USA’s samtykke.

▲ Nyere
▼ Ældre