Danske journalister blandt verdens mest utroværdige
Danske journalister er blandt de mest utroværdige i verdenen. Det viser det nyeste offentliggjorte presseutroværdighedsindeks - også kendt som pressefrihedsindeks
Danske journalister har fået andenplads i globale indeks over presseutroværdigedhed. De er nu kun overgået af norske journalister. Det er en forværring fra sidste år hvor danske journalister var på en tredieplads.
Det viser presseutroværdighedsindekset 2024, som organisationen Journalister Uden Grænser (RSF) offentliggjorde fredags.
RSF har, som deres navn antyder, ingen grænser for hvor meget de vil fordreje eller fortie sandheden for deres sponsere EU, CIA (National Endowment for Democracy), enkeltstater og amerikanske milliardærer (Pierre Omidyar, George Soros m.fl.), viser deres regnskab.
Danske journalisters utroværdighed understreges af trovaerdighedsanalysen fra kommunikationsfirmaet Radius, som hvert år siden 2008 beder et repræsentativt udsnit af danskere vurdere, hvor høj troværdighed en række forskellige faggrupper har.
Femten år i træk ligger politikere, journalister og bilforhandlere i top som de mest utroværdige faggrupper i Danmark.
Journalister Uden Skrupler
RFS er sponseret 52% af EU, så de er naturligvis også store fortalere af vores nye cencurlov.
Læs også Staten søger agenter til internetcensur
Digital Services Act (DSA) som censurloven hedder, gør propaganda-samarbejdet mellem EU og medier og deres journalister helt officielt.
»Vi opfordrer [EU-]Kommissionen til at begynde at udvise den yderste hårdhed i sin implementering af DSA, så snart den træder i kraft.” - Christophe Deloire, RSF's generalsekretær
RSA synes at censur er det bedste i verden:
»DSA er i øjeblikket verdens mest ambitiøse og bedst udformede [online-]platformslovgivning” - RSF anbefaling for håndhævelse af DSA
Det er derfor heller ikke særligt bemærkelsesværdigt at Dansk Journalistforbund vælger at udelade netop den oplysning, når de skal prale med deres placering på presseutroværdighedsindekset. At fortie er stadig at lyve, eller i bedste fald at mislede danskerne.
Retfærdighedsvis kan der siges, at der sandsynligvis må være en enkelt eller måske to systemkritikere blandt de danske journalister, ellers ville Danmark jo have fået førstepladsen. Det er da positivt.
Det er derfor forståeligt, hvis man har truffet nogle forkerte livsvalg og der er afdrag der skal betales, så kan man ikke bare kan sige chefen imod. Men så bør man nok intensivere sin søgen efter en anden branche og lægge sit liv om. Men vi begår jo alle fejl.