Den hemmelige 14 billioner kroners retssag mod Google nærmer sig sin slutning
Retssagen har stor betydning både for offentligheden og Google selv, startede for over et halvt år siden, og kan ende med at Google bliver splittet op i mindre selskaber. Retssagen har dog været lige så lukket for offentligheden som en normal dansk sag i byretten, ingen lyd eller billeder tilladt, og Google har fået lov til føre mange beviser som kun dommeren måtte se, angiveligt af konkurrence hensyn.
Google, hvorfor er censur... godt? skærmbillede af google.dk 3. maj 2024 (Billede stjernen.news))
Google har en 90% markedsandel af søge- og demed online annoncemarkedet. Ikke alene nåede de en annonceomsætning på 336 milliarder kroner i 2023, men har gjort milliarder af mennesker over hele verden afhængige af deres produkter til information, social interaktion og handel.
Google havde 26. april 2024 en markedsværdi på 14 billioner kroner, investorerne jublede over, at Googles moderselskab Alphabet annoncerede at det vil udbetale aktieudbytte for første gang nogensinde og et aktietilbagekøb på 490 milliarder kroner.
Til sammenligning, 14 billioner er 14.000 milliarder eller 14.000.000.000.000 kroner. Danmarks bruttonationalprodukt BNP, værdien af alt som vi producerer, er kun 2,8 billioner kroner, fem gange mindre end hvad Google er værd.
Google betalte milliarder til Apple for at holde andre ude
Det kom frem under retssagen at Google brugte 183 milliarder kroner alene i 2021 på at blive standardsøgemaskine i browsere som Apples Safari og Mozillas Firefox, hvilket betyder, at den søgemaskine som brugerne benytter automatisk. Apples andel var ca. 126 milliarder kroner, har The New York Times rapporteret.
Selv Microsoft kan ikke konkurrere mod Google
Da Microsofts direktør Nadella indtog vidneskranken, sagde han, at han i årevis havde forsøgt at få Apple til at indstille Microsofts Bing-søgemaskine som standard på iPhones og iPads. Han tilføjede dog, at selv en så stor virksomhed som Microsoft ikke kunne konkurrere.
Ledere fra andre mindre søgemaskiner som DuckDuckGo og Neeva vidnede også om, at Googles eksklusive aftaler lukkede af for deres muligheder for at vinde markedsandele. Gabriel Weinberg, DuckDuckGos direktør, sagde, at hans privatlivsorienterede søgemaskinefirma ufortrødent forsøgte at forhandle aftaler med elektronikproducenter, men at det aldrig lykkedes.
»Jeg tror, det er usandsynligt, at justitsministeriet vil søge en eller anden form for opsplitning [af Google] her,« siger Bill Baer, tidligere leder af justitsministeriets antimonopolafdeling. »Det er mere sandsynligt, at der vil være en eller anden form for restriktioner på Googles adfærd fremover.«
I dag, fredag, vil advokater for justitsministeriet, statsadvokater og Google fremlægge deres afsluttende argumenter, og dommer Amit P. Mehta skal derefter afgøre, om Google har monopol på søgemaskiner og de annoncer, der vises i søgeresultaterne, og om de har misbrugt deres monopolstatus.
En dom forventes afsagt i løbet af de næste par måneder. Juridiske kommentatorer forventer dog, at Google sandsynligvis vil appellere, ligegyldigt hvordan dommeren afgører sagen.
Flere big-tech retssager i gang eller på vej
Selvom flere retssager er på vej mod big-tech, så skal man være forsigtig med at tolke det som at staten kæmper den lille mands kamp mod giganterne, der kunne være andre overvejelser bag.
Federal Trade Commission (FTC) presser på for at få en retsdato i 2024 i en sag, der blev anlagt i december 2020 mod Metas, facebooks moderselskab, påståede monopol på sociale medier. FTC anlagde også en sag mod Amazon for tre år siden, den forventes at komme for retten i 2026.
Den 21. marts 2024 anlagde justitsministeriet en omfattende antimonopol-sag mod Apple med påstand om monopolisering af markedet for smartphones og premium-smartphones. Og i januar sidste år anlagde justitsministeriet endnu en sag mod Google for at monopolisere annonceteknologi, også kaldet adtech.
Googles nuværende sag vil sandsynligvis danne juridisk præcedens for disse sager.