Klimavenligt EU-valg: Bliv hjemme

Du kan både spare klimaet for en masse Co2 og samtidig være cool uden at gå glip af demokratisk indflydelse. Du skal bare blive hjemme når der skal stemmes på kandidater til Europa Parlamentet ved EU-valget. Vi forklarer hvorfor og hvordan.

Af : Kai Hermansen  onsdag den 29. maj 2024

Vær cool som Drake - stem ikke ved EU-valget (Illustration stjernen.news))

Vær cool som Drake - stem ikke ved EU-valget (Illustration stjernen.news))

Der er mange gode grunde til ikke at stemme, men den største er nok at du viser at du er for smart til at lade dig narre. Hvis du tror på, eller bare har hørt om demokrati, så er her de eneste to grunde du bør vide.

1. Det er ligegyldigt hvem du stemmer på

Det kræver 20.000 vælgererklæringer for at stille op til folketingsvalg. Det er et nærmest umuligt krav, medmindre man er et etableret parti på statsstøtte.

Men det kræver hele 71.000 vælgererklæringer for at stille op til EU-valget, medmindre man er medlem af et parti i Folketinget. I fx. Sverige kræves der kun 1.500 vælgererklæringer.

Den danske valglov tillader simpelthen ikke uafhængige kandidater til EU-valget.

Det er derfor kun karrierepolitikere fra partier i folketinget der kan stille op til EU-valget.

Du har i virkeligheden ikke frit valg.

Læs også Har du frit valg ved frie valg?.

Til gengæld ved du hvad du får. Politikere der lover alt, overholder intet, medmindre det opfylder deres personlige ambitioner om penge og magt

2. Europa Parlamentet har ingen magt

Du ved der er noget der hedder lovgivende og udøvende magt, og i et demokrati skal de være adskilt så de kan holde øje med hinanden? Sådan er det Ikke i EU.

Europa Parlamentet (EP) er hverken lovgivende eller udøvende magt. Derfor får du lov til at stemme på kandidater til EP.

Den eneste opgave medlemmer af EP (MEP) har, er at stemme for lovforslag som Europa-Kommissionen (EK) stiller. MEP er derfor en slags kontrolleret stemmekvæg der er med til at vedligeholde en illusion om demokrati.

MEP får som tak for deres velvillige samarbejde en kæmpe løn, pension og mange andre personalegoder, plus den forhøjede sociale status som følger med MEP-titlen.

Europa-Kommissionen (EK) derimod, er både lovgivende og udøvende magt, men den består af ikke-folkevalgte medlemmer som har svoret evig troskab til EU, ikke det land de kommer fra. Dem kan og må du ikke stemme på.

EU er hverken demokratisk eller folkestyre. EU er elitært, topstyret som en stor international virksomhed. Derfor kan der indføres totalitær lovgivning i Danmark, uden du opdager det.

Læs også Staten søger agenter til internetcensur,

Nu ved du hvad du får

Hvad enten du stemmer eller ej, går du altså ikke glip af nogen demokratisk indflydelse.

Men hvis du ikke stemmer, så sparer du klimaet for en masse Co2 udledning, og du slipper for at fremstå som et brægende klokkefår. Der er kun fordele ved det.

▲ Nyere
▼ Ældre