Mediet European Conservative har set debatten, som naturligvis kun foregik på engelsk, og skriver blandt andet:

Spørgsmål lige fra fremtiden for den døende Green New Deal til, om det var tid til en våbenhvile i Ukraine, udspillede sig for kameraerne i den hollandske by Maastricht mandag. Debatten var sponsoreret af Politico, som er et organ for pro-Bruxelles insidere.

Alle partier forbereder sig på EU-valget 6.-9. juni. Det næste Europa-Parlament (EP) skal godkende en kandidat til den centrale udøvende rolle, efter at det er blevet besluttet af medlemslandene på Det Europæiske Råd. Den siddende kommissær Ursula von der Leyen er under beskydning for sin håndtering af krigen i Ukraine og COVID-krisen samt for de seneste febrilske landbrugsprotester i hele Europa.

Sammen med von der Leyen deltog spidskandidater fra de liberale (Marie-Agnes Strack-Zimmermann), socialisterne (Nicolas Schmit), kommunisterne (Walter Baier) og De Grønne (Bas Eickhout) samt Anders Vistisen fra den nationalistiske gruppe Identity and Democracy (ID).

Et bemærkelsesværdigt fravær var en taler fra den konservative ECR-gruppe, som har valgt ikke at præsentere en kandidat til kommissionsformandskabet. Det var op til Vistisen at agere som et lys i mørket i lyset af den overordnede føderalistiske og pro-grønne konsensus blandt alle de andre kandidater.

Alle de store partier, ligesom von der Leyen selv, var stort set enige om den grønne omstilling og kun uenige om intensiteten. Vistisen skabte derimod vrede på scenen, da han insisterede på, at EU's establishment var en »sump«, og at hans gruppe ville indlede en massefyring af 10.000 eurokrater, når de kom til magten, begyndende med kommissionsformanden selv.

ID-partiets Anders Vistisen til EPP's Ursula von der Leyen: »Det, du gør, er at sætte lighedstegn mellem legitim kritik af et føderalistisk EU og misinformation. Jeg har ikke drevet misinformation i dag ... Du ville ikke have mig på denne scene.« POLITICOEurope (@POLITICOEurope)

Da emnet Ungarn blev bragt op på scenen, rejste føderalister af alle afskygninger ikke overraskende muligheden for, at EU-institutionerne får mere magt som en »modvægt« til oprørske medlemslande.

I håb om at vende bøtten anklagede Vistisen von der Leyen for at »spille hasard med retsstatsprincippet« ved at fremskynde integrationen af potentielle medlemslande som Ukraine og sagde, at kritik af sagen var blevet en »hellig ko« i EU-kredse.

Debatten blev set af i alt 2.000 seere på YouTube - og bestod af kandidater, som de fleste europæiske vælgere ikke kender - så det er tvivlsomt, om mandagens debat vil få nogen nævneværdig indflydelse på det forestående valg (bortset fra at levere lydbidder til de forskellige fraktioner).

På trods af videodebatten er der en voksende mulighed for, at EU's øverste leder alligevel vil blive bestemt af aftaler i baglokalet, og der spekuleres meget i, at den franske præsident Macron ønsker at erstatte von der Leyen med den mindre atlantiske[1] Mario Draghi til den udøvende rolle.

[1] Atlantisme, også kendt som transatlantisme, er en ideologi, der går ind for en tæt alliance mellem USA, Canada og Europa.