I Norge kan mænd også få foretaget abort, ifølge loven.
I sidste uge vakte det norske BUFDIRs (Børne-, ungdoms- og familiedirektoratet) leder opsigt, da hun hævdede, at »et overvældende flertal af dem, der får foretaget aborter i dag, er kvinder«. Det er hun tvunget til at sige i følge loven.
Hvis hun siger, at det kun er kvinder, der bliver gravide, føder eller får foretaget en abort, så bryder hun loven. Hun diskriminerer dermed de kvinder, som påstår, at de er mænd, og det er strengt forbudt. Det rapporterer det norske medie Steigan.
Afsnit 185 i straffeloven, også kendt som afsnittet om hadefuld tale, blev udvidet i begyndelsen af 2021 til at omfatte »kønsidentitet eller kønsudtryk«. Straffen er bøde og/eller fængsel i op til tre år.
Christina Ellingsen, daværende leder af den norske afdeling af kvindeorganisationen WDI (Women's Declaration International), advarede om konsekvenserne af dette i sit høringsnotat før loven blev udvidet.
Det vakte international opmærksomhed, da Ellingsen blev udsat for to politiafhøringer på i alt ni timer, efter at Christina Jentoft, rådgiver i kønsmangfoldighed hos FRI - (Foreningen for Køns- og Seksualitetsmangfoldighed) - en af dem, der har benyttet sig af muligheden for at skifte køn på papiret, meldte Ellingsen til politiet for »hadtale«.
Jentoft anmeldte mange af Ellingsens kommentarer, bl.a. en, der blev fremsat under programmet » Debatten« på NRK, hvor de to deltog.
Jentoft hævder at være lesbisk og mor. Ellingsen parerede: »Du er en mand, du kan ikke være mor, det er diskriminerende over for kvinder«. Jentoft er far til et barn, men sagde: »Der er mange mænd, der bliver gravide. På samme måde som jeg kan være mor.«
De norske massemedier nævnte ikke sagen. Ellingsen påpegede, at denne tilføjelse i lovteksten de facto genindførte blasfemiloven. »For det er kun en tro, at kønnet ikke er knyttet til kroppen, og kættere tolereres ikke.
I 2016 adskilte Norge køn fra krop
I 2016 blev køn i lovens øjne adskilt fra den materielle, observerbare, verificerbare virkelighed og bestemt af en subjektiv indre oplevelse, som individet angiveligt har oplevet.
Norge har derfor en af de mest liberale love i verden, når det gælder om at ændre det, som loven kalder »juridisk køn« til det som kritikere kalder »følekøn«.
Alle borgere kan ændre deres køn så mange gange, de ønsker. Det sker ved at indsende en formular til det norske skattevæsen. Der foretages ingen psykologisk undersøgelse eller anden vurdering. Fysiske ændringer er ikke nødvendige. Når en kvinde eller mand ændrer sit »juridiske køn«, får hun eller han et nyt personnummer. Hvis de ombestemmer sig, får de et nyt personnummer.
Kønnet fremgår af personnummeret. Med et »kvindeligt« personnummer har personen alle de kønsbaserede rettigheder, som en kvinde har, og kan f.eks. ikke nægtes adgang til krisecentre, hvor voldsramte og voldtagne kvinder søger tilflugt.
Public Service
Når Staten blander sig i en så stærk følelsesmæssig diskussion som kønsidentitet, så er det et åbenlyst forsøg på skabe splittelse blandt befolkningen. Det er en oldgammel krigsstrategi kaldet »del og hersk« kendt siden tidernes begyndelse.
Del, skab splittelse blandt dine fjender - så kan du herske over dem mens de skændes indbyrdes.
Staten er fuldstændig ligeglad om du identificerer dig som mand, kvinde eller et lille grønt rumvæsen, hedder Sigurd eller Alibaba, bare du betaler tilstrækkeligt med skat. Det er det eneste der betyder noget.
Det er tydeligt at Staten betragter dig både som fjende og indtægtskilde. Hvis Staten kunne eliminere fjenden og samtidigt beholde indtægten, så ville verdenen blive et bedre sted.