Sean Combs, også kendt som ”P. Diddy” var urørlig i årtier indtil en ransagning i sidste uge
Mandag den 25. februar gennemførte Homeland Security Investigations (HSI) en ransagning af en millionvilla i Los Angeles og en ejendom i Miami, som tilhører rapstjernen Sean "Puffy" Combs, af mange kendt som "Diddy", "Puff Daddy" eller "P. Diddy". Der udspiller sig et scenarie der minder om Epstein-sagen fra 2019, siger adskillelige kommentatorer på internettet.
Det hele skete en måned efter, at Rodney "Lil Rod" Jones - en tidligere producer for Combs, indgav et søgsmål, hvor han hævdede, at musikmogulen gentagne gange havde forgrebet sig seksuelt på ham. Jones beskyldte blandt andet Combs for at have befamlet hans kønsdele og for at have groomet ham til sex.
Dette kommer efter et andet søgsmål indgivet i november 2023 af sangerinden Cassie. I sit søgsmål beskylder hun Combs for regelmæssig voldelig adfærd, herunder at tvinge hende til at tage stoffer, tvinge hende til at have sex med mandlige prostituerede og slå hende ved adskillige lejligheder. Men hun og Combs indgik hurtigt et forlig i løbet af få dage.
Skjulte kameraer
Ifølge Jones’ sagsanlæg har Combs gemt en række skjulte kameraer i sine ejendomme i Los Angeles og på Star Island. I sagsanlægget står der: "Mens han boede og rejste med Mr. Combs, opdagede Mr. Jones, at Mr. Combs havde skjulte kameraer i alle rum i sit hjem."
Sagsanlægget fortsætter: "[Combs] har optagelser af flere berømtheder, kunstnere, ledere af musikselskaber og atleter, der deltager i ulovlig aktivitet ... disse personer blev optaget uden deres viden og samtykke."
Det tilføjes også: "Mr Combs har kompromitterende optagelser af alle personer, der har deltaget i hans ”freak-off”-fester og hans husfester."
Sexhandelsfester
Sagsanlægget hævder, at Combs regelmæssigt var vært for "sexhandelsfester", som inkluderede brug af ulovlige stoffer.
Højt profilerede navne
Jones hævdede i sit 30 millioner dollars søgsmål mod Combs, at rapperens "tilknytning" til store berømtheder gav ham og hans medarbejdere "legitimitet". Jones' advokater hævdede, at forbindelserne til sådanne prominente personer betød, at gæsterne blev tiltrukket af rapperens påståede sexhandelsfester.
Retsdokumenter indgivet i New York i sidste måned hævder, at Combs havde "adgang til berømtheder som berømte atleter, politiske figurer, kunstnere, musikere og internationale kendisser som den britiske prins Harry".
Prostituerede
Jones hævdede også, at rapperen regelmæssigt festede med prostituerede og "mindreårige". Han hævdede, at Combs fik festdeltagerne til at underskrive fortrolighedsaftaler. Jones beskyldte musikeren for at true og tvinge mindreårige til "kommercielle sexhandlinger". Jones hævdede også, at han blev tvunget til at hyre prostituerede for Combs i Miami, hvor prostitution er ulovligt.
Combs afviser alle anklager
Combs' advokat, Shawn Holley, har tidligere udtalt til Page Six, at "Lil Rod [Jones] ikke er andet end en løgner", der "skamløst" forsøger at inkassere 30 millioner dollars.
"Diddy handler om magt ... Men det her ser ikke godt ud for ham. ”
Sean 'Diddy' Combs har været urørlig i årtier - men nu er folk ude på at 'få ham ned med nakken' siger Derrick Parker, der var kriminalbetjent i NYPD's rap-efterretningsenhed (også kaldet "Hip Hop Cops"), til The New York Post. Derrick Parker var i sin tid tilknyttet to af Diddys mere berygtede sager i New York i 1990'erne og kendte rapperen godt.
"Han har en meget tvivlsom fortid, som han har været i stand til at kontrollere på grund af sin magt i meget lang tid,"
"Men for mig ser det ud, som om nogen står bag det her - nogen, der virkelig ønsker at ødelægge hans brand og få ham ned med nakken."
"Nogen giver dem følsomme oplysninger. Nogen samarbejder, og det er sandsynligvis en, der er tæt på ham,"
"For mig ligner det her toppen af isbjerget."
En række mangeårige insidere i rapbranchen fortalte også The New York Post, at de var chokerede over omfanget af mandagens razziaer:
"Det her er en stor aktion - de føderale myndigheder gør ikke det her, medmindre de har noget på manden,"
"Diddy handler om magt ... Men det her ser ikke godt ud for ham. Vi er ikke vant til at se ham sådan her."
Ligheder med Epstein-sagen
Flere nyhedsbureauer og kommentatorer på internettet har bemærket ligheder med Epstein-sagen fra 2019.
Finansmanden Jeffrey Epstein blev arresteret i juli 2019, anklaget for sexhandel og sammensværgelse om at deltage i sexhandel. Epstein, en dømt sexforbryder, havde en højt profileret omgangskreds.
Frigjorte retsdokumenter nævner blandt andet navne som Microsofts stifter Bill Gates, tidligere præsident Bill Clinton, finansmanden Donald Trump, prins Andrew, sangeren Michael Jackson, den franske frisør Frédéric Fekkai, "modelspejderen" Jean-Luc Brunel, tryllekunstneren David Copperfield og den anerkendte fysiker Stephen Hawking. Disse navne er blot nævnt i det store antal dokumenter der er blevet frigivet, de nævnte personer er ikke anklaget for noget i den forbindelse.
Epstein havde angiveligt skjult overvågningskameraer i sine ejendomme verden over i en slags "afpresningsplan" for at afpresse sine magtfulde venner.
Epstein døde under omstridte omstændigheder i sin fængselscelle, men hans død blev officielt betegnet som selvmord, og fængslet blev senere hen lukket ned af staten.