Anklaget for at give pro-russiske meninger en platform
Internet mediet Voice of Europe blev anklaget for at give pro-russiske meninger en platform, og blev derfor i påsken ransaget og sanktioneret af den tjekkiske stat. Flere EU-efterretningstjenester var involveret i ransagningen. Spekulationer går på at EU-etablissementet er skrækslagen for at miste magten ved næste valg til Europa-Parlamentet. Voice of Europe tager nu til genmæle.
I påskeferien kom nyheden om, her rapporteret af Le Monde, at mediet Voice of Europe var blevet ransaget og lukket i et samarbejde mellem de tjekkiske (BIS) og polske (ABW) efterretningstjenester.
Ifølge BIS havde Voice of Europe givet en platform til dem med "stærke pro-russiske synspunkter".
Den tjekkiske premierminister Petr Fiala meddelte, at sitet sammen med ejerne Viktor Medvedchuk og Artem Marchevsky, var blevet placeret på regeringens sanktionsliste. Marchevsky har boet i Tjekkiet siden 2022.
Historien var en stor nyhed og skabte overskrifter i hele Europa, og den vil fortsat have politiske konsekvenser langt ud i fremtiden, især i forbindelse med det kommende valg til EU-parlamentet.
Voice of Europe blev beskrevet i regeringsvenlige medier som et " indflydelses-" netværk, der arbejder på vegne af Rusland.
Vores lokale politikere var da heller ikke lang tid om at kommentere. Her udtaler Sigrid Friis, de radikales spidskandidat til det kommende valg:
Alvorligt - men desværre ikke overraskende - at Russiske kræfter forsøger at destabilisere vores europæiske demokratier. Endda med hjælp fra europæiske folkevalgte, forlyder det. Bør være et kæmpe fokus til EP2024!
I mellemtiden er Voice of Europe’s site aktivt igen, og de har taget til genmæle:
Voice of Europe, et uafhængigt medie, der er kendt for at åbne op for kritisk tænkning, har været på kant med den herskende venstreliberale narrativ i EU-etablissementet, især om krigen mod Ukraine, når man tænker på, at Tjekkiet er en af de stærkeste tilhængere af EU's krigspolitik.
Brugen af sanktioner som et redskab til at gennemtvinge ideologisk konformitet giver anledning til bekymring for ytrings- og pressefriheden i EU.
I stedet for at fremme åben dialog og debat, kvæler sanktioneringen af afvigende stemmer den demokratiske diskurs og fastholder en kultur af intolerance og censur.
Uden klare kriterier og retfærdig rettergang risikerer sanktionering af enkeltpersoner eller organisationer baseret på ideologiske grunde at undergrave tilliden til EU's institutioner og underminere deres legitimitet.
Det er en proces, der er tydelig i hele Europa. Og den primære frygt bag al denne inkvisitionslignende heksejagt er - ikke at miste magten ved næste valg til Europa-Parlamentet.
Strategien med at sanktionere ytringsfriheden vil ikke fungere. I stedet for at lukke munden på folk, vil vi se en opblomstring af alle de kritiske røster, der kritiserer det nuværende venstreorienterede hegemoni [overherredømme] i EU over hele Europa og den frie verden. Det er noget, den herskende elite bliver nødt til at lære i den nærmeste fremtid.